|

Sidste nyt fra Håndværket

Håndværket nr. 1 - januar 2012
Håndværkets første udgave i 2012 er udkommet.
Læs det her

Parkering på Bispetorv – en ide der kom fra Aarhus Haandværkerforening
Af Rådmand Marc Perera Christensen
Formanden for Aarhus Haandværkerforening, Søren Dyhr, bærer en meget stor del af ansvaret for etableringen af parkering på Bispetorvet.
Aarhus Haandværkerforening er repræsenteret i den strategigruppe, som er nedsat til at give råd, sparring og vejledning i forbindelse med opførelsen af det nye hovedbibliotek, Multimediehuset. Det har betydet ganske meget for planlægningen og opførelsen af Multimediehuset. Bl.a. et meget stort fokus på at få så mange opgaver som muligt ud i fagentrepriser for på den måde at for-søge at understøtte byens håndværkere.
På det seneste møde i strategigruppen bragte Søren Dyhr forslaget om at etablere midlertidig parkering på Bispetorvet. Forslaget blev fremsat på bag-grund af de mange trafikale udfordringer som Århus vil opleve i de kommende år som følge af byggeriet af Multimediehuset.
Forslaget gav efterfølgende anledning til en grundig drøftelse i den konservati-ve byrådsgruppe, som besluttede sig for at udforme et beslutningsforslag til Århus Byråd. Forslaget blev sendt til behandling i magistraten for at bedømme de økonomiske og juridiske konsekvenser. På selvsamme byrådsmøde beslut-tede byrådet at igangsætte et forsøg med gratis parkering, uden opstribning, frem til 1. februar. Dette skal dog efter vores opfattelse ikke træde i stedet for det langsigtede forslag fra hhv. Søren Dyhr / Aarhus Haandværkerforening og Det Konservative Folkeparti.
Forslaget som blev behandlet af byrådet, lyder således:
Forslag til byrådsbeslutning fra Det konservative Folkepartis byråds-gruppe om midlertidig parkering på Bispetorv
Begrundelse
Århus midtby er plaget af en stor mangel på parkeringspladser til stor gene for både forretningsdrivende og borgere. Dette problem vil tage adskillige år at udbedre, og er især afhængig af de parkeringspladser, der vil blive etableret på havnen indenfor de kommende år. Om kort tid bliver midtbyens trafik vold-somt udfordret af trafikomlægninger ved bla. Mindet. Dertil kommer intentio-nen om at afvikle Tall Ships Race i 2013. Alt dette skaber store problemer med parkering og trafik i Århus C.
Det ironiske ved dette problem er, at vi i øjeblikket har en stor plads – der endda tidligere fungerede som parkeringsplads, som vi praktisk talt ikke an-vender. Det er ikke hensigtsmæssigt at have så stort et potentielt parkerings-areal stående tomt, når manglen på parkeringspladser er så omfattende som for tiden.
Det Konservative Folkeparti foreslår, at vi sætter en aftale om etablering, drift og vedligehold af parkeringspladser på Bispetorv i udbud. Aftalen skal løbe frem til ibrugtagning af Multimediehuset. Som en del af aftalen skal indgå, at alt, ved lejeperiodens udløb, skal tilbageføres til den stand pladsen var i, da lejeperioden blev indgået. Det vil sige, at eventuelle skader på belægningen skal repareres, optegnede parkeringsanvisninger skal fjernes m.v. Tanken er, at vi får etableret en mængde midlertidige parkeringspladser i midtbyen, som en privat aktør kan håndtere, indtil vi har fået etableret en til-strækkelig mængde parkeringspladser i nærheden.
Den indtægt kommunen vil få som konsekvens af udbuddet, foreslår Det Kon-servative Folkeparti anvendt på byrumsudsmykning af byens centrale torve, hvorved hele byrummet vil blive forskønnet, uden kommunen skal ty til skatter eller afgifter.
Det vil, med andre ord, være en nem måde for kommunen at få nogle midler til at forskønne vores by, til store glæde for alle – og på samme tid forholder os til den uholdbare parkeringssituation vi i øjeblikket lider under.
Det Konservative Folkeparti er opmærksomme på den nyligt indgåede aftale om begrønning af Bispetorv, og derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at det betænkte krukkesystem udskydes i de år aftalen løber over, og alternativt bliver sat op andetsteds i Århus C.
Konklusion: 1) Århus byråd igangsætter et udbud af midlertidige parkeringspladser på bi-spetorv i perioden frem til ibrugtagning af Multimediehuset. 2) Udbuddet forudsætter at Bispetorvet afleveres genetableret som nu, ved udbuddets ophør. 3) Begrønningen af Bispetorv udskydes – og de planlagte begrønningselemen-ter anvendes andre steder i Århus C 4) Indtægter fra udbuddet reserveres til udsmykning af de centrale torve og pladser omkring Domkirken.
Jeg vil gerne takke Århus Håndværkerforening og Søren Dyhr for et godt og konstruktivt samarbejde i almindelighed og i den her sag i særdeleshed.
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår,
Marc Perera Christensen, rådmand, Det Konservative Folkeparti
Invitation til samarbejde
’Ryst posen’. Det udtryk kender de fleste banko-spillere. Og selv om vores traditionelle bankoaftener nu står foran en ny sæson, så er det ikke derfor, jeg griber i denne gamle talemåde.
’Ryst posen’ skal være min opfordring til alle erhvervsdrivende i Aarhus. Både medlemmer og ikke-medlemmer af Aarhus Haandværkerforening. Det er tid til, at vi rykker sammen omkring nye visioner. For vores forening og for hele byen. Vi ønsker at være foreningen for ALLE mindre og mellemstore, lokale virksomheder.
Når vi står sammen i en stærk forening, taler vi med en stærk stemme, og der bliver lyttet til vores argumenter. Det ved vi allerede i dag fra vores plads i kommunens erhvervskontaktudvalg. Og Aarhus fortjener et aktivt og sundt erhervsklima, med et stærkt fundament i de mindre og mellemstore virksomheder.
Derfor vil vi også gerne være flere medlemmer. Antallet af medlemmer er netop vores styrke. Senest har vi iværksat en offensiv på detailhandel-området. En indsats, der allerede nu har fået adskillige erhvervsdrivende til at melde sig. De tror på og er tiltrukket af, at vi har et reelt ønske om at tale ALLE erhvervs sag. Også detailbutikkernes. Du kan læse mere om vores detailudvalg i denne udgave af Haandværket. Et udvalg, som i særdeleshed vil få en aktiv rolle med at finde løsninger på de åbenlyse udfordringer, byen har omkring infrastruktur. For uden velfungerende adgangs- og parkeringsforhold, kan ingen bymidte tiltrække et tilstrækkeligt kundegrundlag.
Og så vil jeg i øvrigt opfordre alle til at komme med input til bestyrelsen: Gode ideer og bidrag til, hvad der kan gøre Aarhus Haandværkerforening endnu stærkere.
Vi vil gerne sende et signal til alle, om at et konstruktivt samarbejde er vejen frem. For vores forening og for hele byen.
Og apropros’ samarbejde omkring byens mange udfordringer. Så var det en stor glæde at vi fik besøg af byens nye borgmester, Jacob Bundsgaard, allerede dagen efter, at han var tiltrådt. Det vidner om en oprigtig vilje fra den nye førstemand i byen om at gå i en konstruktiv dialog med alle parter.
Vi ønsker Jacob held og lykke og ser frem til et godt samarbejde i blandt andet kommunens Erhvervskontaktudvalg.
Søren Dyhr Formand, Aarhus Haandværkerforening
Aarhus Håndværkerforenings Detailudvalg
Aarhus Haandværkerforening har nu fået god luft under vingerne med det nye detailudvalg
Skal man have et nyt udvalg sparket godt i gang, så det kan udvikle sig effektivt, har man brug for en ildsjæl der brænder for emnet. Haandværkerforeningen har med sit nye bestyrelsesmedlem; Martin Bødker alle muligheder for at få dette nye skib sat godt i søen. Martin Bødker driver til dagligt 4SOUND i Vestergade, der sælger musikinstrumenter, og har derfor et naturligt ønske om at opnå bedst mulige forhold for butikkerne i Aarhus midtby, og der er mere end nok at tage fat på. Det nye udvalg er allerede blevet udvidet med et medlem udenfor bestyrelsen; Frisør Dagny Truelsen der ligeledes driver sin salon i Vestergade.
Dagny Truelsen er formand for frisørerne i Aarhus og er derfor vant til at tage stilling til de problemer, der er med til at være næringsdrivende i Aarhus kommune. Hun ser derfor det nye tillidshverv i udvalget som en naturlig forlængelse af hendes daglige arbejde med at opnå ordnede forhold for erhvervslivet i byen.
En af de helt store udfordringer, der skal tages stilling til er, at parkeringsforholdene i byen bliver stadig mere fortvivlende. Det er ikke nok at henvise til at den kollektive trafik som f.eks. letbanen. Denne er et fremragende initiativ, men butikkerne kan ikke vente og se til de kommende 10 år – der skal handles nu. Der er desuden mange kunder der insisterer på at køre ud i bil for at handle. De kørende kunder kan derfor forventes, i større og større grad, at svigte midtbyen til fordel for centrene i forstæderne, såfremt vi ikke reagerer og gør vores by tilgængelig og indbydende for vores gæster og indbyggere.
Også tilkørselsforholdene vil blive meget vanskeliggjort af de mange vejlukninger i forbindelse med arbejdet på havnefronten. Også her bør vi være på forkant, så den kommende udvikling i mindst muligt omfang bliver til gene for detailhandlen – ja, måske oven i en fordel.
”HÅNDVÆRKET” var inviteret med som tilhører til det første udvalgsmøde, der blev afholdt i de nye lokaler i Pakhus 13, og der var mange gode og kreative forslag til at arbejde videre med. Et par af ideerne: Der er reserveret mange parkeringspladser til Aarhus kommunes ansatte i centrum. Disse pladser bliver ikke benyttet i weekenden. Hvorfor kan de ikke åbnes for almindelig afbenyttelse udenfor almindelig kontortid og lørdag-søndag?
Turisterne har svært ved at finde vej efter et lille bykort - hvorfor er gaderne ikke markeret med farvekoder (som de farvede striber på sygehusene) – eller med symbolskilte?
De gode forslag var mange, og bestyrelsen ser frem til et godt og frugtbart arbejde fra det nye udvalg.
Rådmand Laura Hay har opfordret udvalget til at indgå i en task-force vedr. samarbejdet med erhvervslivet i Aarhus, og har allerede indkaldt til møde desangående.
At samarbejdet med Aarhus Kommune har alle muligheder for at blive godt, kan også ses af at den nye borgmester som sit første eksterne møde udbad sig en samtale med vores formand Søren Dyhr, netop angående samarbejdet mellem erhvervslivet og det offentlige i Aarhus
Med kontakterne og en stærk organisation i ryggen, skal detailudvalget i gang med den første og mest betydningsfulde opgave: At skaffe nye og flere medlemmer.
Martin Bødker udtaler: ”Vi har alle muligheder for at skabe et stærkt, indflydelsesrigt og udbytterigt detailudvalg. Vores forening har kontakterne, indflydelsen og kompetencerne. Nu kræver det blot, at vi bliver flere detailmedlemmer, så vi står endnu stærkere. Jeg vil derfor gerne opfordre vores eksisterende medlemmer samt øvrige læsere af Håndværket til at gå til kolleger og naboer – og få dem til at melde sig ind i foreningen.”
Og han forsætter: ”Til de der måtte være kritiske overfor udbytte kontra pris for medlemsskabet, kan jeg godt garantere, at alene omkostningsreduceringen ved brug at Rabatportalen kan gøre medlemskabet til en god forretning. Derudover planlægger detailudvalget, når vi er tilstrækkeligt med nye medlemmer, at der laves netværksmøder. Flere detailhandlere har ytret, at de savner sparring og erfaringsudveksling i dagligdagen. Dette er netop årsagen til initiativet omkring netværksmøder.”
1000 elever fra AARHUS TECH indtog Djurs Sommerland
Af: Claus Karner, Kommunikationsmedarbejder, AARHUS TECH
Torsdag den 25. august agerede Djurs Sommerland ”klasseværelse” for 1037 nye elever, da AARHUS TECH flyttede undervisningen til forlystelsesparken. Formålet med dagen var at lave en rystesammentur på tværs af klasser og uddannelser.
Fra morgenstunden kørte 20 busser fra AARHUS TECH af sted med alle de nye elever fra skolens erhvervsuddannelser. Ved indgangen til busserne fik alle udleveret en rød kasket med skolens navn og en key-hanger med dagens program. Det var noget af et syn, da de 20 busser ved nitiden trillede ind på parkeringspladsen ved Djurs Sommerland, og de mere end 1000 elever spredtes i hele området med deres let genkendelige kasketter.
Sund sommersjov Under temaet ”Sund sommersjov” var alle grundforløbseleverne blevet inviteret med til en sjov og anderledes undervisningsdag. Det blev en dag, hvor de nye elever lærte at arbejde sammen, tage hensyn til hinanden og skabe en god holdånd i klasserne. Dagen var planlagt i tæt samarbejde med IDA - Idrætsdaghøjskolen, som også kom med fem instruktører, der sammen med ca. 50 lærere fra AARHUS TECH guidede eleverne igennem dagens mange forskellige aktiviteter.
- Med det nye initiativ ønsker vi at give grundforløbseleverne en spændende og lærerig oplevelse ved starten af deres uddannelse på AARHUS TECH. Dagen skal også ses i sammenhæng med den sundhedsprofil, som vi praktiserer på skolen med f.eks. sund mad og sportsaktiviteter. Med de kreative og sjove udfordringer, håber vi på at få et godt springbræt til endnu større motivation og sammenhold og dermed også mindre frafald, siger uddannelseschef René V. Henriksen fra AARHUS TECH, som har været skolens koordinator på aktivitetsdagen.
Op på toppen af Klatrebjerget De forskellige øvelser satte de nye elever på både fysiske og mere teoretiske opgaver. F.eks. fik holdene ved Klatrebjerget til opgave i løbet af otte minutter at nå flest ture op til toppen. Mindst otte skulle på skift deltage, og der var knald på både op ad bjerget og ikke mindst på nedturen. De der ikke løb kunne passende gå i gang med de to øvrige opgaver ved denne post, som lød: 1. Beregn længden på den side af bjerget, hvor man kan klatre op til det øverste plateau. Ud fra Pythagoras sammenhæng skal I komme med jeres bud. (Pythagoras formel var vedlagt!) 2. Med udgangspunkt i jeres svar i opgave 1 skal I nu beregne, hvor mange ture I skal klatre for at have klatret 1 km op ad klatrebjerget.
Så lige meget om man løb eller regnede, var der god mulighed for at få sved på panden enten ved at bruge ben og arme eller ved at aktivere ”de små grå”. Men også i denne øvelse blev der kæmpet forbilledligt og både kampånd og holdånd var helt i top.
Fin team-spirit En af dem, der fik lov at tage turen op til toppen af bjerget, var Teresa Pedersen, 30 år, som er begyndt på uddannelsen til mediegrafiker.
- Det var lidt hårdt – især for fingrene. Det var faktisk lidt sværere, end jeg havde regnet med, men min datter har klaret det, så nu kan jeg fortælle, at mor også kan. Jeg synes, at det er et fedt arrangement, som AARHUS TECH har stablet på benene. Der er en rigtig god og positiv stemning på vores hold, og alle har glædet sig til at komme her ud i dag, fortæller Teresa lidt forpustet.
Den positive stemning havde også bredt sig til Tarzanland, hvor 16-årige Casper Thyregod fra uddannelsen til teknisk designer netop havde kæmpet sig igennem forhindringsbanen.
- Det var en hård omgang, men det er godt at komme til at svede lidt. Det er dejligt med lidt afveksling fra klasselokalet, så jeg synes, at det er et utroligt godt initiativ. Jeg synes faktisk, at jeg allerede i dag kan mærke, at sammenholdet er blevet meget bedre. Vi har det hyggeligt sammen og lærer hinanden at kende på en helt anden måde, siger Casper, inden holdet hiver ham med videre til den næste post.
Hjem til Aarhus Kl. 15.00 bliver der kaldt til samling ved AARHUS TECH-teltet i Piratland, og de tre vinderhold bliver annonceret. Herefter går turen ud til de ventende busser, som i løbet af en times tid bringer en flok godt trætte, men meget tilfredse elever og lærere tilbage til AARHUS TECH igen.
Legater Så er det tid for legatansøgninger
Aarhus Haandværkerforenings legater, der uddeles til jul, kan søges af ældre håndværksmestre inden for foreningens medlemskreds, af enker efter håndværksmestre, der har været medlem af foreningen indtil deres død eller af ugifte døtre efter sådanne håndværksmestre. For dokumentation af ansøgninger fra enker og døtre, skal det laug, den afdøde håndværksmester har været tilknyttet, dokumentere ved underskrift, at det pågældende medlem, har været medlem af lauget og således af Aarhus Haandværkerforening indtil sin død. Ansøgningsskemaer kan fra den 1. november 2011 afhentes eller rekvireres på foreningens kontor, Pakhus 13, ErhvervsCentrum, Nordhavnsgade 4, 8000 Århus C, telefon 86122365 mandag-torsdag kl. 10-12. Skemaet skal være Aarhus Haandværkerforening i hænde i udfyldt og underskrevet stand, senest den 22. november 2011. For at komme i betragtning kræves det, at ansøgeren opfylder betingelserne, at ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt og underskrevet af ansøgeren personligt, samt at skemaet – inden rettidig tilbagesendelse til Aarhus Haandværkerforening – er forsynet med underskrift af to vidner, hvoraf mindst en skal være håndværksmester.
Lærlingelegater Aarhus Haandværkerforening råder over legater, som kan søges til håndværkslærlinge eller elever, der er påbegyndt en kompetencegivende uddannelse indenfor håndværksfag. Indstillingen foretages af læremesteren og ansøgningen bilagt kopi af uddannelsesaftalen sendes til Aarhus Haandværkerforening, Pakhus 13, ErhvervsCentrum, Nordhavnsgade 4, 8000 Århus C. Bemærk venligst at der kun kan bevilges legat til en lærling pr. firma, ligesom der kun bør søges til lærlinge, der på en eller anden måde har gjort sig fortjent til et ekstra skulderklap. Legatboliger Aarhus Haandværkerforening ejer en række legatboliger i Borggade 10, 12 og 14, som medlemmer af foreningen kan søge om. Som tidligere annonceret, er der nu ”ryddet op” i den ”gamle” venteliste – da denne efterhånden var uaktuel. Alle der måtte ønske at stå på venteliste eller opretholde deres ansøgning om en bolig i Borggade (hvis deres ”gamle” ansøgning er mere end et år gammel) skal derfor rette skriftlig henvendelse til Aarhus Haandværkerforening.
De nuværende placeringer opretholdes, men ansøgningen skal fremover fornyes en gang årligt.
Velkommen til ny borgmester
Aarhus håndværker forening byder den nye borgmester, Jacob Bundsgaard, velkommen som byens borgmester. Jacob Bundsgaard blev valgt som borgmester af Aarhus byråd den 10. august 2011. Ved receptionen i rådhussalen den 19. august var byens borgere og erhvervsliv mødt talstærkt op for at ønske Jacob Bundsgaard tillykke med udnævnelsen.
I sin tale til de fremmødte udtrykte han, at det nu var hans opgave at styre Aarhus gennem den globale finanskrise: – Det vigtigste er at styre Aarhus sikkert gennem de udfordringer, vi står med nu. Den uro der er på finansmarkederne, og den økonomiske krise, der er i Danmark, har selvfølgelig også betydning for Aarhus, det kræver en sikker hånd, og det er min opgave først og fremmest sagde Jacob Bundsgaard.
Aarhus Haandværkerforening ser frem til et godt samarbejde omkring de opgaver, der skal løses for fremtiden og endnu engang tillykke og god arbejdslyst med de fremtidige opgaver.
Erling Skovsgaard, Aarhus Haandværkerforening
Nyt og noter
Tilskud til efteruddannelse skal søges digitalt
Gå ikke glip af tilskuddet til medarbejdernes efteruddannelse, som fra 1. november skal søges via efteruddannelse.dk.
Siden 1. juli 2011 har du kunnet søge VEU-godtgørelse til medarbejdernes AMU-kurser på Efteruddannelse.dk – og fra 1. november 2011 bliver det obligatorisk. På Efteruddannelse.dk kan du fremover søge godtgørelse for 95% af alle AMU-kurser. For disse kurser er det fra 1. november kun digitale ansøgninger, der udløser VEU-godtgørelsen på op til 613 kr. per medarbejder per dag.
Håndværksrådet advarer mod falsk e-mail IT-kriminelle prøver at narre virksomheder og private til at opgive følsomme oplysninger. De falske mails er ikke fra Skat, advarer Håndværksrådets jurister.
Håndværksrådet advarer imod en falsk e-mail, som de seneste dage er blevet sendt rundt til mange virksomheder og private. SKAT står som afsender, men mailen er falsk.
”Du har fået 647,21 kroner tilbage i overskydende skat”. Klikker man ind på en hjemmesiden, skal man indtaste sine kort-oplysninger, og derefter ifølge mailen få sine penge tilbage. Det er et forsøg på svindel, så slet mailen”, siger chefkonsulent Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådets juridiske afdeling.
Det er tredje gang inden for det sidste halve år, at Skat har oplevet, at falske mail bliver sendt ud i deres navn.
Nye regler om udtræden af virksomhed for ægtefæller
Den 1. juli trådte nye regler i kraft om udtræden af virksomhed, der videreføres af ægtefælle. Der er tale om en klar forenkling af reglerne, som der er grund til at glædes over. ASE har kæmpet længe for at få reglerne ændret i netop denne retning. Essensen i de nye regler er, at det bliver muligt at udtræde på grundlag en tro og love erklæring, som begge ægtefæller skal underskrive.
Reglerne kort På erklæringen bekræfter begge ægtefæller, at den, som ønsker at overgå til dagpenge eller efterløn fra en given dato: · Er udtrådt af virksomheden · Ikke længere udfører nogen form for arbejde overhoved i virksomheden · Ikke længere er medlem af eventuel(le) bestyrelse(r) · Ikke længere skattemæssigt er registreret som medarbejdende ægtefælle
Almindelige betingelser
Bemærk, at vi tidligst kan bevilge dagpenge eller efterløn fra den dag, vi har modtaget erklæringen. Ligeledes skal de øvrige almindelige betingelser for at få dagpenge eller efterløn naturligvis også opfyldes.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
ASE træffes på 7013 7013 – Hver dag fra 9.00–16.00, fredag kl. 9.00–15.00.
Aarhus Haandværkerforening, Nordhavnsgade 4, 8000 Århus C // Tlf. 86 12 23 65 / Fax 86 12 23 65 // post@aarhushf.dk
|
|

• Få indflydelse » Tilmeld dig Håndværksrådets Analysepanel og få erhvervspolitisk indflydelse.
• Spar dit kontingent » Spar dit kontingent og mere til - rabatter til gavn for dig og din virksomhed.
Samarbejdspartnere:



|